Jeg vender tilbage inden for 48 timer
Er du din alder? Er du stolt af din alder? Nyder du din alder?
Måske tænker du, at det er da noget mærkelig noget at spørge om, ja måske – men jeg er blevet nysgerrig på det, dels pga egne oplevelser og fordi der for tiden er rigtig meget i medierne om alder,. Og selvom livet mere eller mindre ser ud som om, det er inddelt i faser/aldre – barn, ung, teenager, voksen, midaldrende, gammel. Så er der måske en tendens til at definere mennesker ud fra den “gruppe” de tilhører – det er uanset om du er ung, gammel eller midt imellem, så er det alderisme eller ageisme
Når man som jeg har levet en hel del årtier – og stadig har enorm lyst til at udfordre livet og mig selv, har lyst til at lære og udvikle, et ønske der ikke er blevet mindre med årene.
Men når jeg så bliver mødt med: ” ja, men skulle du ikke stoppe med at arbejde, bruge din tid på noget andet end at arbejde”.
Altså helt ærligt – det er sårende, men jeg bliver også forundret, for det vil altså sige:
virketrang, ønske om læring/udvikling forbeholdt bestemte aldersklasse/r?
Det er da underligt – eller er det bare mig, der synes det?
Det er jo ikke bare i min alder det forekommer – denne alderisme eller ageisme findes i alle aldre – er man ung, er der meget ”man er for ung til” ” ikke har forstand på” osv. Er man på arbejdsmarkedet findes det i forhold til køn og alder.
Jeg ved ikke, hvordan du har det med din alder? Måske oplever du det også i dit liv – det kan have mange forklædninger og bliver du også såret, men siger ikke noget?
Tænker du også om dig selv: ” ej, det er jeg blevet for gammel/tyk/tynd/utrænet til? Eller giver du pokker i alle de forfærdelige fordomme og gør hvad du har lyst til?
Hvornår har vi lige præcis den rigtige alder til det vi gør?
Lad os sammen udrydde alle disse fordomme og i stedet med glæde gøre det, vi har lyst til – uanset alder
Nyd livet med lige præcis det, du har lyst til – rigtig god fornøjelse
Karen
Terapi med dokumenteret effekt
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Google's privatpolitik og servicevilkår.