Jeg vender tilbage inden for 48 timer
Der skulle helt sikkert ikke skrives flere blogindlæg om corona – men da rigtig mange jeg talte med gav udtryk for bekymring, nervøsitet og usikkerhed, skiftede jeg mening
Og her er nogen af de temaer, der har vagt mest uro:
Så derfor blev det til endnu et blogindlæg, der handler om corona. Denne gang er fokus på den “åbnings-bekymring” og usikkerhed der er opstået, fordi vi igen står overfor en ny fase i corona-forløbet.
Den periode er ligeså vigtig, og påvirker os ligeså meget som lockdown.
I forhold til sårbare grupper skal vi huske at tage hensyn, for de kroniske syge er stadig kronisk syge og de ældre er stadig ældre selvom samfundet åbner – og det med risiko for øget isolation og ensomhedsfølelse.
Med hvad med du og jeg og alle de andre, som skal tilbage og fungere under nye og anderledes forhold?
For vi kommer tilbage til en verden der er præget af distance, vi kommer også tilbage til en verden, hvor det er nemt at blive mistroisk overfor hinanden, holder de mon afstand, vasker/spritter de/ er hun ikke lidt forkølet?
Men vi kommer også tilbage til en verden, der “ligner” sig selv – så af og til kommer autopiloten til at tage over, og vi glemmer det ny-indlærte?
Vi vender også tilbage med nye erfaringer, måske nye værdier, noget er blevet fundamentalt ændret, vi kom så langt ned i tempo, at vi kunne reflektere over, hvad der var godt, og hvad der ikke mere skulle være en del af vores hverdag.
Vi er kommet til et nyt land, et land vi aldrig har besøgt før. Og der er ikke i nogen rejseguide, der er ingen, der ved noget om dette land. Vi må tage det skridt for skridt og håbe, at det bliver en god oplevelse.
Vi kan ikke se eventuelle farer, vi må stole på os selv og hinanden.
Prøv engang at forestille dig hvordan det ville være, hvor anstrengende det vil blive – og det er præcis sådan et land, vi nu befinder os
Nu er vi gået fra at have helt klare retningslinjer for hvad vi skal og må, der var nogen, der tog styringen. Vi skal nu til at tage kontrollen tilbage, men det er bare en anden verden vi skal navigere i, så hvor er kompasset vi skal styre efter?
Så for anden gang i løbet af 3 måneder skal vi igennem en omstillingsproces med øget stress niveau fordi vi hele tiden i en eller anden grad er over-opmærksomme og scanner for farer og så alligevel indimellem “glemmer” og er tilbage i den gamle adfærd.
For det går jo meget godt, og “vi skal jo også videre” – fokus flyttes tilbage til det, der optog os før lockdown.
Hver eneste overgang i livet kræver tilpasning.
Kan du huske, da du sidst startede nyt job, da du fik barn, da du flyttede, da du mistede osv – alle disse overgange kræver noget af os, og de er alle kendetegnet ved at være et ukendt land. Det skærper vores sanser, og vi reagerer med at være ekstra opmærksomme på alt det, der foregår.
Der er intet, der er er rutine – endnu……………
Vi reagere med kamp eller flugt (fight/flight) når noget truer, og vi havner i situationer, vi ikke har erfaring med og redskaber til at håndtere.
Under lockdown kæmpede du mod “fjenden” ved at isolere dig – og dermed havde du oplevelsen af kontrol. Strategien var at føre en passiv kamp, “at flygte” hjem.
Nu er det nye ting, vi skal – og vi kan ikke mere “flygte” – nu skal vi igen være aktive og “kæmpe” for en god hverdag, og vi har stadig ingen synlig fjende.
Og det er jo heller ikke sikkert at alle reagerer, som du og jeg, men en ting er vi fælles om, nemlig frustrationen, den manglende kontrol, frygten – vi reagerer bare forskelligt.
Du skal finde den strategi, der passer til dig – så du kan blive tryg i alt det nye. Du skal måske stadig minimerer sociale kontakter, eller måske er der noget andet, der er vigtigt for dig at holde fast i.
Vi skal også passe på de sociale relationer, for er vi konstant på vagt og mistroiske og overfor hinanden, giver det nemt grobund for konflikter.
Du og jeg har brug for rammer og brug for at kunne overskue den nye situation
Så vi behøver tid – tid til tilpasning
Du ved bedst, hvad der er godt for dig, jeg kan godt give nogle gode råd, men mon ikke du selv har bedst styr på det. Brug din erfaring fra andre situationer, der har været overvældende. Der er ingen “rigtig” måde at gøre det på
◆ Lad være med at presse dig selv – en presset krop og psyke skaber stress
◆ Have fokus på det du, kan gøre noget ved – der hvor du har kontrol og indflydelse
◆ Respekter at andre måske har det anderledes end dig
◆ Tag tingene i dit eget tempo
OG husk overgangen mellem job og privat – her er det godt med en lille pause, hvor du “lukker arbejdsdagen ned”
◆ Lade være med at skrue op for tempoet – tal med din leder
◆ Vær ærlig mht hvordan du har det – det er ok at være bange
◆ Tal med kollegerne
Og så lidt lommefilosofi – der er intet der varer ved hverken det onde eller det gode
Og hvad der er meget mere vigtigt – at livet er det, der foregår mens vi går i gennem den ene fase efter den anden – så tage pauser og nyd livet
Tak fordi du læste mit indlæg og du er velkommen med kommentarer og måske ønsker til andre temaer.
Kærlig hilsen
Kare
Terapi med dokumenteret effekt
Jeg vender tilbage inden for 48 timer
Der skulle helt sikkert ikke skrives flere blogindlæg om corona – men da rigtig mange jeg talte med gav udtryk for bekymring, nervøsitet og usikkerhed, skiftede jeg mening
Og her er nogen af de temaer, der har vagt mest uro:
Så derfor blev det til endnu et blogindlæg, der handler om corona. Denne gang er fokus på den “åbnings-bekymring” og usikkerhed der er opstået, fordi vi igen står overfor en ny fase i corona-forløbet.
Den periode er ligeså vigtig, og påvirker os ligeså meget som lockdown.
I forhold til sårbare grupper skal vi huske at tage hensyn, for de kroniske syge er stadig kronisk syge og de ældre er stadig ældre selvom samfundet åbner – og det med risiko for øget isolation og ensomhedsfølelse.
Med hvad med du og jeg og alle de andre, som skal tilbage og fungere under nye og anderledes forhold?
For vi kommer tilbage til en verden der er præget af distance, vi kommer også tilbage til en verden, hvor det er nemt at blive mistroisk overfor hinanden, holder de mon afstand, vasker/spritter de/ er hun ikke lidt forkølet?
Men vi kommer også tilbage til en verden, der “ligner” sig selv – så af og til kommer autopiloten til at tage over, og vi glemmer det ny-indlærte?
Vi vender også tilbage med nye erfaringer, måske nye værdier, noget er blevet fundamentalt ændret, vi kom så langt ned i tempo, at vi kunne reflektere over, hvad der var godt, og hvad der ikke mere skulle være en del af vores hverdag.
Vi er kommet til et nyt land, et land vi aldrig har besøgt før. Og der er ikke i nogen rejseguide, der er ingen, der ved noget om dette land. Vi må tage det skridt for skridt og håbe, at det bliver en god oplevelse.
Vi kan ikke se eventuelle farer, vi må stole på os selv og hinanden.
Prøv engang at forestille dig hvordan det ville være, hvor anstrengende det vil blive – og det er præcis sådan et land, vi nu befinder os
Nu er vi gået fra at have helt klare retningslinjer for hvad vi skal og må, der var nogen, der tog styringen. Vi skal nu til at tage kontrollen tilbage, men det er bare en anden verden vi skal navigere i, så hvor er kompasset vi skal styre efter?
Så for anden gang i løbet af 3 måneder skal vi igennem en omstillingsproces med øget stress niveau fordi vi hele tiden i en eller anden grad er over-opmærksomme og scanner for farer og så alligevel indimellem “glemmer” og er tilbage i den gamle adfærd.
For det går jo meget godt, og “vi skal jo også videre” – fokus flyttes tilbage til det, der optog os før lockdown.
Hver eneste overgang i livet kræver tilpasning.
Kan du huske, da du sidst startede nyt job, da du fik barn, da du flyttede, da du mistede osv – alle disse overgange kræver noget af os, og de er alle kendetegnet ved at være et ukendt land. Det skærper vores sanser, og vi reagerer med at være ekstra opmærksomme på alt det, der foregår.
Der er intet, der er er rutine – endnu……………
Vi reagere med kamp eller flugt (fight/flight) når noget truer, og vi havner i situationer, vi ikke har erfaring med og redskaber til at håndtere.
Under lockdown kæmpede du mod “fjenden” ved at isolere dig – og dermed havde du oplevelsen af kontrol. Strategien var at føre en passiv kamp, “at flygte” hjem.
Nu er det nye ting, vi skal – og vi kan ikke mere “flygte” – nu skal vi igen være aktive og “kæmpe” for en god hverdag, og vi har stadig ingen synlig fjende.
Og det er jo heller ikke sikkert at alle reagerer, som du og jeg, men en ting er vi fælles om, nemlig frustrationen, den manglende kontrol, frygten – vi reagerer bare forskelligt.
Du skal finde den strategi, der passer til dig – så du kan blive tryg i alt det nye. Du skal måske stadig minimerer sociale kontakter, eller måske er der noget andet, der er vigtigt for dig at holde fast i.
Vi skal også passe på de sociale relationer, for er vi konstant på vagt og mistroiske og overfor hinanden, giver det nemt grobund for konflikter.
Du og jeg har brug for rammer og brug for at kunne overskue den nye situation
Så vi behøver tid – tid til tilpasning
Du ved bedst, hvad der er godt for dig, jeg kan godt give nogle gode råd, men mon ikke du selv har bedst styr på det. Brug din erfaring fra andre situationer, der har været overvældende. Der er ingen “rigtig” måde at gøre det på
◆ Lad være med at presse dig selv – en presset krop og psyke skaber stress
◆ Have fokus på det du, kan gøre noget ved – der hvor du har kontrol og indflydelse
◆ Respekter at andre måske har det anderledes end dig
◆ Tag tingene i dit eget tempo
OG husk overgangen mellem job og privat – her er det godt med en lille pause, hvor du “lukker arbejdsdagen ned”
◆ Lade være med at skrue op for tempoet – tal med din leder
◆ Vær ærlig mht hvordan du har det – det er ok at være bange
◆ Tal med kollegerne
Og så lidt lommefilosofi – der er intet der varer ved hverken det onde eller det gode
Og hvad der er meget mere vigtigt – at livet er det, der foregår mens vi går i gennem den ene fase efter den anden – så tage pauser og nyd livet
Tak fordi du læste mit indlæg og du er velkommen med kommentarer og måske ønsker til andre temaer.
Kærlig hilsen
Kare
Terapi med dokumenteret effekt
Denne her tid på året oplever mange af os nedsat energi, vi føler os trætte og tunge. Det kan være fysisk og psykisk træthed, og følelsen at være mentalt og kognitivt udfordret.
Hvad plejer du at gøre på denne tid af året? Forsøger du bare ”at komme igennem” indtil lyset vender tilbage, eller har du fundet en eller flere metoder, der bevarer din livskvalitet i efterårs- og vintermørket?
Her er lidt hjælp til ”hele dig” – dvs. fysisk, psykisk og kognitivt, for er der underskud på et af ”områderne”, så påvirker det ”hele dig”.
Træthed kan være mange ting, som f.eks:
Der er alt for mange tanker og bekymringer,og måske også alt for mange problemer – altså mentalt/følelsesmæssigt.
Det kan være du er fysisk udmattet, har alt for mange opgaver og for lange dage.
Eller du har måske en følelse af at være så belastet kognitivt, så hjernen føles ”tom”.
Prøv at finde frem til din hvad din træthed skyldes, og find ud af hvad der er bedst for dig.
Jeg har en række forslag som er virker for mig, og Jeg håber, at jeg kan inspirere dig,
Planlæg projekter og refleksioner
Om sommeren har vi så travlt, vi udnytter alle lyse timer, alting går stærkt.
Efteråret og vinteren kan ses som en mulighed for at vende blikket indad og bruge tiden til refleksion og planlægning.
Den mørke tid indbyder til at sætte tempoet ned og reflektere over mål, værdier og eventuelle justeringer, man vil foretage i livet.
Denne periode kan være ideel til at skabe en liste over mål, planlægge året fremad eller blot fordybe sig i personlige interesser.
Opbyg din daglige rutine
Efteråret er en god tid til at etablere rutiner, der giver struktur i hverdagen. En fast rutine kan gøre det nemmere at holde energien stabil og reducere stress.
Det kan være morgenrutiner, hvor du inkluderer bevægelse, dagslys og sund morgenmad, eller aftenrutiner, hvor du slapper af og forbereder kroppen på en god søvn.
Udforsk dine kreative interesser og evner
Kreative aktiviteter som at tegne, male, skrive eller lave håndarbejde kan være med til at afhjælpe mental træthed.
Når man arbejder kreativt, kan man opleve en tilstand af “flow”, hvor tiden synes at stå stille, og det kan give en følelse af tilfredsstillelse og afkobling fra hverdagsstress.
Hyg dig med venner og familie
Social interaktion er en vigtig energikilde, især når man føler sig træt eller uoplagt. Del dine tanker og følelser med venner og familie, og planlæg aktiviteter, der løfter humøret.
Social støtte er en vigtig faktor for at reducere både fysisk og psykisk træthed.
Tænk positivt om efteråret og vinteren
Prøv om du kan se de gode ting i efterår og vinter I stedet for at se den mørke tid som en udfordring. I stedet kan du forsøge at værdsætte de små glæder, som den tilbyder, såsom hyggelige stunder indendørs, varm te og mulighed for ro og fordybelse.
Prøv mindfulness og meditation
Mental og kognitiv træthed kan nemlig ofte afhjælpes ved mindfulness og meditation. Teknikker kan også reducere stress, forbedre din koncentration og skabe en følelse af ro og balance. Selv korte øjeblikke af mindfulness dagligt kan hjælpe med at bevare mentalt fokus og energi.
Det var lidt il dit mentale velbefindende, men vi skal ikke glemme den fysiske del.
Gå ud i dagslyset
Prøv at få mindst 15-30 minutter i naturligt lys dagligt, især om morgenen, for at hjælpe med at regulere din døgnrytme.
Og har du ikke den mulighed, kan en lysterapi-lampe måske være en god løsning. Lysterapi kan hjælpe med at reducere symptomer på træthed og forbedre humøret.
Bevægelse skaber glæde
Regelmæssig motion frigiver endorfiner, du bliver i bedre humør og får mere energi. Prøv at være aktiv, selv hvis det bare er en kort gåtur eller let træning. Det hjælper ikke kun med at modvirke træthed, men styrker også kroppen og øger blodcirkulationen, så du føler dig mere vågen.
Det er vigtigt, hvad du spiser
Kosten har stor betydning for energiniveauet. Grøntsager, fuldkorn og proteiner kan hjælpe med at stabilisere blodsukkeret og undgå energifald. D-vitamin er også godt at supplere med.
Sov godt
Sørg for at få dem søvn, du har behov for. Når det er så mørkt om morgenen, kan det være fristende at sove længere end man
plejer, det er ikke nogen god ide. Det er bedre at bevare sin normale søvnrytme.
Alle ideerne kan bruges på kryds og tværs, alt efter hvor du er mest ramt. For eksempel er mindfulness rigtig godt, hvis din hjerne er træt.
Jeg ønsker dig den bedste efterår- og vinterperiode.
Vi skal have livskvalitet hele året – ikke bare forår og sommer.
God fornøjelse
Karen Fonseca
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Google's privatpolitik og servicevilkår.
