Jeg vender tilbage inden for 48 timer
Mit sidste blogindlæg handlede om vigtigheden af at sætte små pauser ind i hverdagen – pauser er også vigtige, når følelserne rammes af stress.
Manglende overskud, stress og belastning tærer på sindet og dermed følelserne. Nuancerne i følelserne bliver ofte grålige med en følelse af indre tomhed.
Hvis du er stresset, eller har været, eller bare hele tiden “balancerer lige på kanten”, så har du måske også lagt mærke til en forandring i dine følelser. Uoverskueligheds-følelserne bliver lidt for dominerende og – du “savner dig selv, som du plejer at være”
Påvirkningen af følelserne stiger med belastningsgrad, bekymringsgrad og pres.
Det bliver svært at rumme disse følelser, derfor er “flugt”ofte løsningen – det kan være i form af mange aktiviteter, travl kalender mange opgaver, vi synes, vi skal nå. Med andre ord vi handler, vi går i “doing-mode”, men det er nødvendigt at være i “being-mode”, være sammen med de svære følelser og forholde sig til dem.
Det er endnu en af de rigtige dårlige ting ved stress, at vi handler pr instinkt, vi reagerer i stedet for at tage os tid til at reflektere over det, der sker – før vi beslutter os for, hvad vi vil.
og så er der grobund for endnu flere selvbebrejdelser.
Nu er det sådan at vores tanker, følelser, kropslige reaktioner og vores adfærd hænger sammen, når en af disse er tilstede, er de andre også. Træningen i at reducere stress, at undgå at falde i stressfælden går ud på at registrere såvel følelser, kropslige reaktioner og tanker – lige nu er det vores følelser vi har fokus på
Når stress rammer følelserne, mister vi kontakten til dem.
Det er nogle gange svært at finde ud af, hvad vi føler, det bliver sådan lidt en sammenblanding af alt muligt, ofte bliver det til en “dækfølelse”. Som skjuler den eller de reelle følelser, som kan være vrede, tristhed, afmagt, bekymring, svigt, sorg osv.
“Dækfølelsen” kommer ofte til udtryk som kort lunte/irritation.
Men hvad nu hvis du i virkeligheden er ked af det, eller vred eller en tredje følelse? hvordan får du så den formuleret?
Et af vores problemer kan være, at vi har det svært med negative og vrede følelser. Gennem vores opvækst lærer vi, hvilke følelser der er ok, og hvilke der ikke er. For nogen er vrede og negativitet “forkerte følelser”, dvs. de undertrykkes. Det kan også være at tristhed/ked-af-det-hed er “forbudt”, så vi stiller altid op med et et smil på læben, mens vi indad belastes mere og mere og ikke kan få givet udtryk for, hvad der rører sig, for det er jo “forbudt”. Det er bare nogle få eksempler
Prøv at tænk efter om der også for dig er følelser, der enten er “forbudte” eller ikke så tilladte/lidt skamfulde?
Så vi omskriver historien, pynter lidt på det – og holder måske følelserne i armslængde. Når stress og pres øges, kan vi ikke finde ud af, hvad vi føler, for vi er ude af træning med at mærke efter/tillade og reflektere. Og har svært ved at rumme følelsen af at være sur, gal og utilfreds eller måske angst og ulykkelig.
Du kan øve dig ved at stoppe op, når der opstår en bestemt følelse og finde ud af, om du kender den, om du tør stå ved den, og hvad du egentlig har lyst til at gøre med den.
Følelser er kontekstbestemte – de relaterer sig til hændelser og oplevelser.
Du har måske undret dig over, at du nogle gange kan stå i situationer, hvor du reagerer voldsommere og fuldstændig anderledes end du normalt reagerer, og som du gerne vil have andre skal se dig. Det er fordi følelser og dermed reaktioner er kontekstbestemte, man kan sige, at der er et arkiv med gamle oplevelser og følelser, og af og til bliver skuffen åbnet.
Har vi oplevet ubehagelige situationer, blevet holdt udenfor, blevet ydmyget i andres påhør, mobbet, haft andre mere eller mindre traumatiske oplevelser, så huskes følelserne og de kobles til situationer, der ligner uden overhovedet at være en tilsvarende situation.
Der bliver åbnet for sluserne, og derfor kan vi ikke genkende vores reaktion – fortid og fremtid blandes sammen. Vi kan ikke genkende vores reaktion, bliver forskrækkede, bange for følelserne og holder dem tilbage for ikke at tabe ansigt, af frygt for at blive vred eller tusind andre forklaringer. Vi skubber følelserne væk igen, fordi vi ikke kan være med dem.
En måde både at holde stressen i ave og få en bedre kontakt til dine følelser kan være
og tag dig også tid til at være venlig og omsorgsfuld overfor dig selv.
Du kan øve dig i at få kontakt til dine følelser, ved at stoppe op, når der opstår en bestemt følelse. Du kan blive i den og undersøge, om du kender den. Det kan godt være lidt skræmmende, men du kan altid gå til og fra følelsen, kigge på den, undersøge den. Du kan også undersøge, om du tør stå ved den, og endelig hvad du har lyst til at gøre med følelser eller pga. følelsen. Du vil også opleve, at det bliver meget lettere for dig at genkende og tage dig af følelser, når de opstår
Du bliver bedre til at rumme, at noget kan føles ubehageligt. Bliver også bedre til at forholde dig reflekterende og først reagere, når du har sundet dig og fået overblik over, hvad det er, der sker.
jo, det har lige præcis en masse med pauser at gøre – fordi pauserne er dit “helle”, det er netop her, du kan “indhente dig selv”, får et øjebliksbillede/en status på hvordan det står til. På den måde undgår du en masser flimmer og kaos af tanker, du ikke kan få styr på.
Al forandring tager tid, og det tager tid at sænke stress niveauet – men jo tidligere du starter, jo hurtigere får du det bedre.
Kærlig hilsen og god fornøjelse – vi høres ved
Karen
PS: nyder du efterårets smukke farver og naturens helende kraft?
Terapi med dokumenteret effekt
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Google's privatpolitik og servicevilkår.
