Tilbage til en mere almindelige hverdag – og uden stress!

Hos mig lærer du mindfulness for at skabe ro, forbedre koncentration og reducere stress, depression og kroniske smerter gennem meditation og yoga.

Bliv fri fra stress - kontakt mig i dag

Jeg vender tilbage inden for 48 timer

Tilbage til en mere almindelige hverdag – og uden stress!

I kølvandet på corona – hvordan undgår vi et øget stressniveau?

Der skulle helt sikkert ikke skrives flere blogindlæg om corona – men da rigtig mange jeg talte med gav udtryk for bekymring, nervøsitet og usikkerhed, skiftede jeg mening

Og her er nogen af de temaer, der har vagt mest uro:

  • Bekymring over åbningen af samfundet
  • Bekymring for fremtiden og hvilken adfærd, der er mest hensigtsmæssig
  • Bekymring for igen at mødes med venner og familie
  • Bekymring for at komme tilbage på jobbet

Så derfor blev det til endnu et blogindlæg, der handler om corona. Denne gang er fokus på den “åbnings-bekymring” og usikkerhed der er opstået, fordi vi igen står overfor en ny fase i corona-forløbet.

Den periode er ligeså vigtig, og påvirker os ligeså meget som lockdown.

I forhold til sårbare grupper skal vi huske at tage hensyn, for de kroniske syge er stadig kronisk syge og de ældre er stadig ældre selvom samfundet åbner – og det med risiko for øget isolation og ensomhedsfølelse.

Med hvad med du og jeg og alle de andre, som skal tilbage og fungere under nye og anderledes forhold?

For vi kommer tilbage til en verden der er præget af distance, vi kommer også tilbage til en verden, hvor det er nemt at blive mistroisk overfor hinanden, holder de mon afstand, vasker/spritter de/ er hun ikke lidt forkølet?

Men vi kommer også tilbage til en verden, der “ligner” sig selv – så af og til kommer autopiloten til at tage over, og vi glemmer det ny-indlærte?

Vi vender også tilbage med nye erfaringer, måske nye værdier, noget er blevet fundamentalt ændret, vi kom så langt ned i tempo, at vi kunne reflektere over, hvad der var godt, og hvad der ikke mere skulle være en del af vores hverdag.

Og overgangsperioden / genåbningen er ligeså stor en forandring, som lockdown

Vi er kommet til et nyt land, et land vi aldrig har besøgt før. Og der er ikke i nogen rejseguide, der er ingen, der ved noget om dette land. Vi må tage det skridt for skridt og håbe, at det bliver en god oplevelse.

Vi kan ikke se eventuelle farer, vi må stole på os selv og hinanden.

Prøv engang at forestille dig hvordan det ville være, hvor anstrengende det vil blive – og det er præcis sådan et land, vi nu befinder os

Den 2. omstillingsproces på 3 måneder

Nu er vi gået fra at have helt klare retningslinjer for hvad vi skal og må, der var nogen, der tog styringen. Vi skal nu til at tage kontrollen tilbage, men det er bare en anden verden vi skal navigere i, så hvor er kompasset vi skal styre efter?

Så for anden gang i løbet af 3 måneder skal vi igennem en omstillingsproces med øget stress niveau fordi vi hele tiden i en eller anden grad er over-opmærksomme og scanner for farer og så alligevel indimellem “glemmer” og er tilbage i den gamle adfærd.

For det går jo meget godt, og “vi skal jo også videre” – fokus flyttes tilbage til det, der optog os før lockdown.

Hvordan påvirker det psykisk og socialt?

Hver eneste overgang i livet kræver tilpasning.

Kan du huske, da du sidst startede nyt job, da du fik barn, da du flyttede, da du mistede osv – alle disse overgange kræver noget af os, og de er alle kendetegnet ved at være et ukendt land. Det skærper vores sanser, og vi reagerer med at være ekstra opmærksomme på alt det, der foregår.

Der er intet, der er er rutine – endnu……………

Vi reagere med kamp eller flugt (fight/flight) når noget truer, og vi havner i situationer, vi ikke har erfaring med og redskaber til at håndtere.

Under lockdown kæmpede du mod “fjenden” ved at isolere dig – og dermed havde du oplevelsen af kontrol. Strategien var at føre en passiv kamp, “at flygte” hjem.

Nu er det nye ting, vi skal – og vi kan ikke mere “flygte” – nu skal vi igen være aktive og “kæmpe” for en god hverdag, og vi har stadig ingen synlig fjende.

Og det er jo heller ikke sikkert at alle reagerer, som du og jeg, men en ting er vi fælles om, nemlig frustrationen, den manglende kontrol, frygten – vi reagerer bare forskelligt.

Du skal finde den strategi, der passer til dig – så du kan blive tryg i alt det nye. Du skal måske stadig minimerer sociale kontakter, eller måske er der noget andet, der er vigtigt for dig at holde fast i.

Vi skal også passe på de sociale relationer, for er vi konstant på vagt og mistroiske og overfor hinanden, giver det nemt grobund for konflikter.

Du og jeg har brug for rammer og brug for at kunne overskue den nye situation

Så vi behøver tid – tid til tilpasning

Hvordan passer du bedst på dig selv i den “nye” verden?

Du ved bedst, hvad der er godt for dig, jeg kan godt give nogle gode råd, men mon ikke du selv har bedst styr på det. Brug din erfaring fra andre situationer, der har været overvældende. Der er ingen “rigtig” måde at gøre det på

Men du får alligevel 3 gode råd

◆ Lad være med at presse dig selv – en presset krop og psyke skaber stress

◆ Have fokus på det du, kan gøre noget ved – der hvor du har kontrol og indflydelse

◆ Respekter at andre måske har det anderledes end dig

Og så lige det sidste

◆ Tag tingene i dit eget tempo

OG husk overgangen mellem job og privat – her er det godt med en lille pause, hvor du “lukker arbejdsdagen ned”

Og 3 gode råd til dig på jobbet

◆ Lade være med at skrue op for tempoet – tal med din leder
◆ Vær ærlig mht hvordan du har det – det er ok at være bange
◆ Tal med kollegerne

Og så lidt lommefilosofi – der er intet der varer ved hverken det onde eller det gode

Og hvad der er meget mere vigtigt – at livet er det, der foregår mens vi går i gennem den ene fase efter den anden – så tage pauser og nyd livet

Tak fordi du læste mit indlæg og du er velkommen med kommentarer og måske ønsker til andre temaer.

Kærlig hilsen
Kare